Medlemmer
Et medlemsskab der forpligter
For at være medlem af Partybussernes Brancheforening kræver det, at alle regler og krav til busserne overholdes. Brancheforeningen kan ses som et varemærke og en form for certificering af busserne. Alle foreningens medlemmer kører med foreningens logo på siden af busserne, så både myndigheder, forbipasserende og andre interesserede, kan se om den pågældende bus / firma, er medlem af vores forening. Vi henstiller til at du som forbruger kun bestiller din partybus gennem vores medlemmer. Herved sikrer vi sammen, at du får den bedste kvalitet, den mest miljørigtige bus og ikke mindst en bus som mindst muligt er til gene for andre forbipasserende, trafikanter og beboere. Foreningens busser, kører efter aftalte regler på områder som:
Formålet med Partybussernes Brancheforening er, at sikre en høj kvalitet for forbrugerne og minimere generne for andre borgere, som ikke er ombord på vores partybusser. Desuden ønsker vi at sikre, at din tur som forbruger ikke bliver aflyst eller afbrudt på grund af en defekt bus eller indgriben fra myndighederne/politiet. Vi har høj selvjustits og krav om egenkontrol for vores medlemmer. Overholdes foreningens regler og målsætning ikke, kan det have konsekvenser som anmeldelse til relevante myndigheder og i værste tilfælde eksklusion fra foreningen.

Vores vedtægter
§ 1 Navn og formål
Foreningen hedder Brancheforeningen for Partybusser og har til formål at repræsentere partybusoperatører i Danmark, fremme ansvarlige og sikre partybustjenester samt sikre en bæredygtig og samfundsmæssigt ansvarlig drift.
§ 2 Medlemskab
Stk. 1. Enhver dansk partybusoperatør kan ansøge om medlemskab.
Stk. 2. Medlemmerne forpligter sig til at overholde foreningens vedtægter og adfærdskodeks.
§ 3 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes årligt.
Stk. 2. Beslutninger om budget, vedtægtsændringer og valg af bestyrelse træffes af generalforsamlingen.
§ 4 Bestyrelse
Stk. 1. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og består af en formand, næstformand/kasserer og 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen og repræsenterer medlemmerne.
§ 5 Økonomi
Stk. 1. Foreningens økonomi baseres på medlemskontingenter og eventuelle sponsorater.
§ 6 Adfærdskodeks
Stk. 1. Medlemmer forpligter sig til at overholde gældende lovgivning og sikre sikkerhed, kundetilfredshed og respekt for lokalsamfundet.
Stk. 2. Medlemmer skal reducere støj og miljøpåvirkninger i deres aktiviteter.
§ 7 Konfliktløsning
Stk. 1. Konflikter mellem medlemmer eller mellem medlemmer og bestyrelsen forsøges løst gennem intern mægling.
Stk. 2. Kan konflikten ikke løses internt, kan sagen bringes for generalforsamlingen.
§ 8 Vedtægtsændringer
Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kan kun ske med to tredjedeles flertal blandt de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.
§ 9 Regler for medlemmer
Støjminimering
Stk. 1. Medlemmer skal aktivt reducere støjniveauet i indre by, især i boligområder.
Affaldshåndtering
Stk. 2. Medlemmer skal sikre, at affald bliver korrekt håndteret ved alle standsesteder.
Standsning på aftalte steder
Stk. 3. Busser må kun standse ved godkendte steder for på- og afstigning.
Toiletbesøg
Stk. 4. Medlemmer skal, så vidt muligt, sikre kontrol over toiletbesøg for at undgå offentlig gene.
Kørsel i middelalderbyen
Stk. 5. Kørsel i middelalderbyen skal holdes på et absolut minimum.
Lukkede busser efter kl. 00.00
Stk. 6. Alle busser skal være lukkede og minimere støjudstråling efter kl. 00.00.
Lovlig håndtering af alkohol
Stk. 7. Alkohol skal håndteres ansvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning under alle partybusture.
Mød vores medlemmer
Her ses de selskaber som er medlem af Partybussernes Brancheforening.
Kontakt brancheforeningen
Kontakt os for yderligere information omkring medlemsskab, eller generel vejledning.





